Nogle sexsygdomme er meget smitsomme, og andre skal man være meget uheldig for at få.
Du kan ikke udvikle en sexsygdom på egen hånd - det er altid et virus, en bakterie eller en parasit, du bliver smittet med fra en sexpartner.
Langt de fleste kan heldigvis helbredes, dog findes der også sygdomme, som man aldrig slipper af med.
Du kan være smittet med en sexsygdom selv om du ikke har symptomer. Det er nemlig ikke alle smittede, der får symptomer.
Du skal ikke være ligeglad med, om du kan være smittet, da smitte med en sexsygdom kan medføre fx. at man ikke kan få børn (sterilitet), øget risiko for smitte med andre sexsygdomme, alvorlig sygdom i immunforsvaret, hjernen og centralnervesystemet eller man kan i værste fald dø.
Og endelig kan man jo risikere at smitte andre.
Hvis du får symptomer, fx udslæt, svie eller andet på fx kønslæber, pik eller endetarmsåbning, så er det en god idé at kontakte din læge eller en sexsygdomsklinik - hellere en gang for meget end en gang for lidt.
Kom forbi UngeLiv drop-in og bliv testet.
Hvis du har haft sex uden at beskytte dig, er det også en god ide at opsøge læge, da du godt kan være smittet uden at have symptomer. Det gælder fx klamydia, kønsvorter (hpv), hiv og gonoré.
Mange undersøgelser sker ved en at lægen blot tager en prøve, fx. fra din urin eller dit blod, men i nogle tilfælde skal lægen også kigge på kroppen. Lægen er vant til at kigge på andres kroppe og kønsdele, så hun/han er professionel omkring det.
Selvom der findes forskellige sexsygdomme er måden at blive undersøgt for dem meget ens.
Der kan dog være forskel på, om du er dreng/mand eller pige/kvinde.
Der findes fire måder at undersøge for sexsygdomme på:
Har du f.eks. herpes ved kønsdelene, kan lægen ved at kigge på såret ofte afgøre, om det er herpes. For at sikre sig, kan lægen pode fra såret eller tage en blodprøve.
Klamydiabakterien smitter let og spredes derfor hurtigt. Hos piger og kvinder sætter klamydiabakterien sig i livmorhalsen i toppen af skeden, men kan også findes i urinrøret.
Hos drenge og mænd sætter klamydiabakterien sig i urinrøret, men både kvinder og mænd risikerer, at bakterien spreder sig videre i de indre kønsorganer.
Det kan give betændelse i æglederne hos piger og kvinder og i bitestiklerne hos drenge og mænd. Hos begge køn kan klamydia også smitte til endetarmen og til halsen.
Klamydia smitter ved kontakt mellem slimhinder, og du har bl.a. slimhinder i endetarm, skede, penis og mund. Det kan smitte ved kontakt mellem kønsorganer samt ved oralsex og analsex.
Det er vigtigt at gå til lægen eller på en sexsygdomsklinik for at blive undersøgt, hvis man har haft ubeskyttet sex. Diagnosen kan stilles 1-2 uger efter smittetidspunktet.
I UngeLiv bliver du vejledt i selvtest, som foregår i klinikken.
Klamydia er nem at behandle med piller, når sygdommen er opdaget. Det er vigtigt, at du ikke har sex eller at du bruger kondom i syv dage efter behandlingen.
Brug af kondom og slikkelap nedsætter risikoen for at smitte andre eller blive smittet med klamydia.
Kom forbi UngeLiv og bliv testet for klamydia.
Kønsvorter er små knopper, der kan ligne små bløde, lyserøde blomkål eller de kan være mørkere og mere vortelignende. De er typisk 2-10 mm. i størrelse.
Man kan ikke altid se kønsvorterne selv med det blotte øje.
På slimhinder er kønsvorter ofte fugtige og ”blomkåls-agtige”, mens de på tør hud er mere faste. Der kommer i nogle tilfælde kløe, smerter og blødninger fra kønsvorterne, og mens du har dem, kan de skæmme dit udseende.
Når kønsvorterne er væk igen, er der ingen følger af, at du har haft dem.
Hvis du har kønsvorter, er du smittet med et hpv-virus.
Behandling af kønsvorter:
Pensling: Du selv eller lægen pensler regelmæssigt synlige kønsvorter med et celledræbende middel, der ødelægger de celler, der udgør selve vorterne. Der kan opstå bivirkninger i det behandlede område med rødme, svie og kløe. Bivirkningerne kan blive så generende, at man må standse behandlingen.
Frysning/afklipning: Hvis de synlige kønsvorter er store eller der er mange af dem, eller de ikke forsvinder ved pensling, kan de også fjernes gennem klipning eller frysning.
Laser: Er kønsvorterne spredt over et stort område, kan de fjernes med laserbehandling, mens man er i fuld bedøvelse.
Frysning, klipning, laserbrænding og pensling er cirka lige succesfulde metoder til at fjerne kønsvorterne.
Creme: En salve, som påsmøres, der gør at kroppens eget immunforsvar bedre kan angribe virus.
Brug af kondom og slikkelap nedsætter risikoen for at smitte andre eller blive smittet med kønsvorter.
Når du er smittet med herpes, er du smittet med herpes simplex-virus. Du kan ikke udvikle herpes af dig selv, men skal smittes med virusset for at få det.
Der findes to former af herpes simplex-virus:
Begge former kan smitte på læberne, kønsorganerne og endetarmsåbningen.
Herpes er en udbredt sexsygdom, og undersøgelser har vist, at ca. 1 ud af 5 af alle voksne er smittet med herpes på kønsorganerne.
Herpesudbrud på læberne kan behandles med salve eller et særligt plaster, som kan fås på apoteket uden recept.
Udbrud på kønsdelene eller i endetarmen kan behandles med medicin, man får på recept fra lægen.
Brug af kondom og slikkelap nedsætter risikoen for at smitte andre eller blive smittet med herpes.
Gonore er en bakterie.
Bakterien kan sidde i urinrøret, i skeden (på livmorhalsen), i endetarmen eller i munden/svælget (på og i mandlerne).
Smitte i skeden kan gøre, at en pige bliver steril.
Smitte i urinrøret hos en dreng kan give betændelse i bitestiklerne
Symptomerne kan være:
Behandlingen er en kur med antibiotika og gonoré er nem at kurere.
Brug af kondom og slikkelap nedsætter risikoen for at smitte andre eller blive smittet med gonore.
Syfilis er en bakterie.
Syfilis optræder i tre stadier.
Syfilis behandles med en langvarig injektionskur med antibiotika., men sexsygdommen er forholdsvis nem at kurere.
Brug af kondom og slikkelap nedsætter risikoen for at smitte andre eller blive smittet med syfilis.
Hvis du er smittet med hiv, er du smittet med human immundefekt-virus. Du kan ikke selv udvikle hiv, man skal smittes med virusset for at få hiv.
Hiv nedbryder det immunforsvar, kroppen bruger til at bekæmpe sygdomme med.
Hvis hiv-virus har nedbrudt kroppens immunforsvar så meget, at lægerne kan måle det i blodet og se det i ens helbredstilstand. Og man samtidig har en eller flere følgesygdomme, kan man få diagnosen aids.
Symptomer på hiv-smitte:
Du kan få influenza-agtige symptomer et par uger efter ubeskyttet sex, hvis du er blevet smittet med hiv. Symptomerne forsvinder hurtigt igen. Det er heller ikke alle smittede, der får dem.
Herefter kan en hiv-smittet person gå rundt i årevis uden at mærke noget som helst, men alligevel smitte andre.
Andre tegn på hiv-smitte er, hvis du bliver mere syg end andre mennesker af helt almindelige infektioner som forkølelse eller dårlige mave.
Det kan også være, at du ofte får diarré og taber dig voldsomt.
Der findes ikke en behandling, der kan fjerne hiv-virus fra kroppen, men der findes behandling, der kan standse nedbrydningen af den hiv-smittedes immunforsvar. Og kan forhindre at man smitter sine partnere, hvis man ikke bruger kondom.
Du kan beskytte dig mod hiv ved at hindre kontakt med sæd, skedesekret eller blod. Ved sex kan det fx være ved at bruge kondom, hvis det er muligt.