Prævention

• Kondom: Kondomet fås i flere størrelser og kan være lavet af tyndt naturgummi eller polyuretan-gummi. Det er formet som et langt hylster. Kondomet rulles på den stive penis inden samlejet. Ved udløsning opsamler kondomet sæden og beskytter på den måde mod graviditet. Kondomet beskytter også mod sexsygdomme som f.eks. klamydia og hiv.

• Femidom: Femidomet er en aflang, let tragtformet pose som er lavet af enten polyuretan, latex eller silikone. Det findes kun i en størrelse, der kan bruges af alle. Posen sættes ind i skeden før samleje og samler sæden op (ligesom et kondom). Det kan kun bruges en gang.
• Pessar: Pessaret er en oval hætte med en fast ring i kanten der anbringes foran livmodermunden. Den faste kant på pessaret og pessarcremen lukker for at sædceller kan bevæge sig ind i livmoderen og befrugte et æg.

• Minipiller: Minipiller danner en slimprop i livmodermunden, der gør det svært for sædcellerne at trænge op i livmoderen. Minipiller påvirker desuden livmoderslimhinden, så et evt. befrugtet æg har svært ved at sætte sig fast i livmoderen. De nye minipiller indeholder mere gestagen, og hæmmer derved også ægløsningen.
• P-piller: P-piller forhindrer ægløsning ved at blokere for dannelsen af de overordnede kønshormoner. Uden overordnede kønshormoner kommer der ikke ægløsning. P-piller påvirker også slimhinden i livmoderen på en sådan måde, at et evt. befrugtet æg ikke kan sætte sig fast og udvikle sig. Derudover bliver slimen i livmoderhalskanalen sej og uigennemtrængelig for sædceller.
• P-plaster: P-plastret, også kaldet præventionsplastret, indeholder hormonerne østrogen og gestagen, men i lavere doser end f.eks. p-piller. P-plastret frigiver løbende en lav dosis hormon, som går ind i blodbanen gennem huden. P-plastret virker ved at hindre ægløsning. Derudover bliver slimen i livmoderhalskanalen sej og uigennemtrængelig for sædceller. Du skal have en recept fra din læge, hvis du ønsker at bruge p-plaster.

• P-ring: P-ringen indeholder hormonerne østrogen og gestagen, men i lavere mængder end f.eks. p-piller. P-ringen frigiver en lav dosis hormonerne, der kommer ind i blodbanen gennem skedevæggen og hindrer ægløsning. Hormonerne i p-ringen gør slimen i livmoderhalsen kraftigere, så sædcellerne ikke kan komme op i livmoderen. Du skal have en recept fra din læge, hvis du ønsker at bruge p-ring.
• P-stav: Det er en tynd stav med en diameter på to mm og en længde på fire cm. Staven sættes ind lige under huden på indersiden af overarmen. Det er kun en læge, som kan sætte p-staven ind. P-staven afgiver langsomt en lille mængde af hormonet og det forhindrer ægløsning. Derudover bliver slimen i livmoderhalskanalen også sej og uigennemtrængelig for sædceller. P-staven virker i tre år. Ønsker du at blive gravid inden der er gået tre år, kan du få fjernet p-staven ved et lille indgreb og du vil kunne blive gravid med det samme.
• Spiral: Der findes to typer af spiraler – kobber og hormon. Kobberholdige spiraler virker ved, at kobberet ændrer miljøet omkring livmoderhalsen, så sædcellerne bevæger sig dårligere. Og ved at slimhinden i livmoderen ændres, så det befrugtede æg ikke kan sætte sig fast. Kobberet afgives gradvist over en årrække, men i så små mængder, at det ingen betydning har for kroppens sundhed. Hormonspiralen virker ved, at den afgiver et hormon som forhindrer sædcellerne i at trænge gennem sekretet ved livmoderhalsen, og som gør livmoderslimhinden uegnet til graviditet.
• Nødprævention: Nødprævention kaldes ofte i daglig tale "fortrydelsespille".  Nødprævention i form af piller med hormon virker ved at udskyde eller hindre ægløsningen, så en befrugtning kan undgås. Har man allerede haft sin ægløsning, virker pillen derfor ikke. Kun få kvinder ved helt præcis, hvornår de har ægløsning, og derfor kan det være bedre at bruge nødprævention end ikke at gøre det. Samtidig er det vigtigt at tage pillen hurtigt efter et ubeskyttet samleje, fordi effekten falder jo længere tid, der går efter samlejet.

• Kondom: Kondomet fås i flere størrelser og kan være lavet af tyndt naturgummi eller polyuretan-gummi. Det er formet som et langt hylster. Kondomet rulles på den stive penis inden samlejet. Ved udløsning opsamler kondomet sæden og beskytter på den måde mod graviditet. Kondomet beskytter også mod sexsygdomme som f.eks. klamydia og hiv.
• Slikkelap: En slikkelap er et tyndt stykke plastik eller latex på størrelse med et A5-ark. Slikkelappen er en præventionsform, der benyttes henover kønsorganer eller på endetarmsåbningen og anvendes som beskyttelse mod smitte med sexsygdomme så som klamydia, herpes, kønsvorter, hpv, gonorré, syfilis og hiv.

1. Mød op i vores drop-in tid eller send en sms, hvor du beskriver dit behov.
2. Du får en tid hos vores læge, hvis du ønsker p-piller, hormonspiral eller p-stav.

Hvis du ønsker kondomer kan du få dem med i hånden samme dag.

Hvis det er første gang du skal have prævention, opfordrer vi til, at du fortæller det til dine forældre, så de kan hjælpe dig, hvis du får bivirkninger.

Skulle du få bivirkninger af præventionen, skal du kontakte din egen læge, så du hurtigt kan få hjælp.

Er du under 15år og ønsker hormon-prævention, skal vi iht. til dansk lovgivning, have samtykke fra dine forældre, før vi kan hjælpe dig med det i klinikken. Du skal også være meget velkommen til at tage dem med i klinikken.

For at tage kontakt til os, er der ingen spørgsmål eller problemer, der er for små eller for store, forkerte, pinlige eller uvigtige. Det er dig, der bestemmer, hvad der skal snakkes om, og har du problemer, der fylder for dig, tager vi dem alvorligt. Vi møder dig præcis der, hvor du er.

Har du:

• Smerter under sex?
• En anden lyst end din kæreste?
• Negative tanker om dig selv og din krop?
• Problemer med sexlyst?
• Svært ved at springe ud eller tvivl om din seksuelle orientering?
• Usikkerhed omkring den "første" gang
• Svært ved at gennemføre sex?
• Problemer med at sætte grænser?
• Svært ved at få orgasme?

Det er også vigtigt at du bruger den prævention der fungerer bedst for dig.

Vi har god tid til at tale om dine muligheder. Gennem vejledning og en grundig præsentation af de forskellige typer af prævention, finder vi sammen ud af, hvad der er det rigtige valg for dig.

Præventionsformer vi kan tilbyde i UngeLiv

• Kondomer
• P-piller
• P-stav
• Hormonspiral

Måske kan du nikke genkendende til et eller flere spørgsmål? Måske har du aldrig talt med nogen om dit problem og måske er det netop tiden nu til at få luft, råd og vejledning, så du kan komme styrket videre.

Vi giver os tid til at lytte til dig uanset hvad du kommer med. Vi glæder os til at se dig.

Du kan også:

• Få råd om hvordan du beskytter dig mod sexsygdomme
• Blive testet og behandlet for sexsygdomme
• Få undersøgt kønsdelene
• Få råd om hvordan du beskytter dig mod graviditet
• Få råd om graviditet og abort
• Få recept på fx p-piller eller få oplagt spiral

Kondomer kan du altid hente gratis og 100% anonymt i klinikken.

Hvis du ønsker at benytte dig af anden prævention end kondomer, skal vi bruge dit CPR.nr, da vi er underlagt den daske lovgivning, som dikterer at alt medicin skal registres i systemet, på den person der modtager det. Det er for at vi kan passe bedst muligt på dig, hvis der skulle ske dig noget, hvor medicinen er relevant. Det betyder, at din læge vil kunne se det i systemet, hvis han/hun slår det op og du er derfor ikke 100% anonym. Dog skal lægerne gøre noget aktivt for at finde ud af det, de får ikke automatisk besked om at du er startet på noget. Din læge har også tavshedspligt.