Vi fortæller ikke til nogen, at du taler med os - heller ikke dine forældre eller din læge. Men vi har skærpet underretningspligt, hvis du er under 18 år. Det betyder, at vi som alle andre fagpersoner, der arbejder med børn og unge, har pligt til at underrette kommunen, hvis vi hører, at et barn eller en ung lever under forhold, der gør os bekymrede. Vi gør dog aldrig noget, uden at du ved det.