Søvn spiller en stor rolle i udviklingen af din frontallap. Frontallappen er den nyeste del af hjernen, og den udstyrer os med evnen til at tænke, planlægge, bekymre os, overveje, vælge og regulere vores adfærd. Den giver ganske enkelt Homo sapiens det helt afgørende forspring i kapløbet om at blive klodens smarteste skabning. Frontallappen forandrer sig og vokser dramatisk netop i alderen mellem 12 og 25. Det er værd at huske, at store dele af denne udvikling foregår, mens du sover.
En times tabt søvn tre nætter i træk kan koste dig hele to års kognitiv udvikling! Det svarer til, at et træt barn i 6. klasse tænker som et barn i 4. klasse. For lidt søvn giver også problemer med hukommelsen. For at forbedre hjernens evne til at lære nyt er det vigtigt at sove godt, ikke bare efter, men også op til vi bliver præsenteret for ny viden. Når vi lærer nye ting, bliver de lagret i et område af hjernen kaldet hippocampus, men det er et sårbart sted for vores nye færdigheder, og det er begrænset, hvor meget information vi kan opbevare der. Vi kan sammenligne vores hippocampus med et USB-stik. For at få plads eller sikre, at vi ikke overskriver noget, vi skal huske, er det vigtigt at få flyttet alle de vigtige erfaringer og indtryk, der midlertidigt bliver opbevaret i hippocampus. De skal over til et endnu større lager. Vi kan sammenligne det med, at vi skal have flyttet viden fra et USB-stik til en større harddisk. Det sker når vi sover. Vi bliver helt op til 40 procent dårligere til at lære nyt hvis vi dropper at sove en hel nat bare fordi vi ikke får renset USB-stikket.
Unge, der sover mindre end 6 timer om natten, har ifølge en norsk undersøgelse otte gange så stor risiko for at få en depression som deres jævnaldrende, der sover mere. Trætte menneskers amygdala i hjernen er overaktiv og sender en strøm af stresshormoner afsted, mens frontallapperne ikke er i stand til at berolige tankerne og sætte tingene i perspektiv. For at forstå det problematiske i det må vi lige kort ridse op hvad amygdala gør. Amygdala scanner hele tiden for fare. Og den har ansvaret for at sende alarm- og stresssignaler til kroppen om, at der er fare på færde. Det er ikke noget rart område konstant at have sat på overarbejde.
Det første, der ikke fungerer optimalt, når du sover for lidt, er hjernens frontallapper. Det er temmelig katastrofalt. Det er nemlig dem, der sikrer, at du kan træffe beslutninger, reagere rationelt, løse problemer og tænke fornuftigt. Det er formentligt en af grundene til, at børn og unge, der sover for lidt, kommer ud for flere ulykker end børn, der ikke er trætte.
Men der er håb, for løsningen er simpel. Det er ikke dog bestemt ikke det samme som at den let. Prioriter din søvn, følg de tre råd: gå i seng på nogenlunde samme tid, stå op på nogenlunde samme tid, og sluk alt med knapper en til to timer før sengetid. Hvis du gør det øger du sandsynligheden for, at du bliver en bedre version af dig selv, få mere energi og bedre humør, bedre til at lære og ikke mindst blive en mere empatisk ven.