Ensomhed

Følelsen af ensomhed hænger ikke nødvendigvis sammen med, hvor mange venner du har. Du kan godt have mange venner og samtidig føle dig ensom, og du kan også godt være alene uden at føle dig ensom. Det er en ubehagelig følelse, som vi alle vil komme til at opleve, men hvis det fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Luk alle
Åbn alle

Begynd til en aktivitet: Find fritidsaktivitet, hvor du møder andre mennesker. Sport eller kreativt er ligegyldig, bare det er noget du har lyst til. Fritidsklubber og ungdomsskoler er også et godt sted at møde andre unge. Hvis du er gammel nok kan et fritidsjob også være en god ide. Her kan du møde andre på din egen alder og blive en del af et fællesskab. 

Tag initiativ til en samtale: Prøv at tage initiativ til at tale med nogen, så du virker åben og imødekommende. Det kan både være til en, du allerede kender, eller en, som du ikke har talt med før. Du kan for eksempel prøve at sætte dig ved siden af en ny i skolen eller i frikvarteret.

Sæt ord på dine følelser: Prøv at fortæl nogen om, hvordan du føler. Det kan være, at andre omkring dig ikke er klar over, hvordan du har det indeni, hvis du forsøger at skjule det.

Accepter følelsen: Alle mennesker kan føle sig ensomme engang imellem, og det er helt okay. Ligesom vi alle kan være glade, sure og bange, så kan vi også alle føle os ensomme. Selvom følelsen er ubehagelig, så er det en følelse, som kan gå over igen. Der er ikke noget galt med dig – tværtimod er det almindeligt at føle sig ensom og alene. Men husk på: Hvis det har stået på længe, så skal du opsøge hjælp (Bornetelefonen.dk)

Besøg Ungeliv drop-in og få en snak med en ungerådgiver.