Alkohol er mere skadelig for unge end for voksne. Særligt unge er i risiko for skadevirkninger af alkohol. Det skyldes blandt andet, at alkohol kan skade unges hjerner, som er under udvikling helt frem til 20-års-alderen.
Alkohol nedsætter hukommelse og indlæringsevne. Samtidig er unges hjerner dårligere rustet til at foretage selvkontrol og risikovurdering. Alkoholindtag hos unge er forbundet med en særlig risiko for skadevirkninger, ulykker, vold, uønsket sex mv. og det at begynde at drikke tidligt og drikke meget, øger risikoen for alkoholproblemer senere i livet.
Det at prøve illegale stoffer er typisk et ungdomsfænomen, og de fleste fortsætter ikke brugen ud over ungdomsårene. Det er en mindre del af unge, der faktisk prøver stoffer, og få, der bruger dem jævnligt.
Forskningen viser, at det ofte er de samme unge, der har et stort alkoholforbrug og er daglig rygere, som ryger hash. Unge, der begynder at drikke tidligt i livet, eller som drikker meget, har en større risiko for at eksperimentere med stoffer end unge, der har et begrænset alkoholforbrug. Forebyggelse af stofbrug hænger derfor tæt sammen med forebyggelse af brug af alkohol og tobak.
Nogle unge kan have svært ved at styre, hvor meget og hvor tit de drikker alkohol, og de kan risikere at udvikle en afhængighed af alkohol, der gør, at de er nødt til at drikke hver dag for ikke at få abstinenser. Man kan blive afhængig af alkohol, hvis man drikker det for tit og i store mængder.
Hvis du eller en du kender drikker for meget - så er det vigtigt at søge hjælp. Hjælp kan være at snakke med en voksen du kender, en lærer, en forældre, en ven af familien, eller en anden som du føler, at du kan snakke med.
Hvis du eller en du kender drikker for meget - så er det vigtigt at søge hjælp! Måske kan du og din ven snakke med en voksen som du/I kender om det. Hvis det er for svært, kan du/I kontakte en professionel rådgivning, som vil kunne hjælpe dig/Jer med at finde ud af, hvad der vil være bedst at gøre.
Anonym rådgivning (Pulsen, Hvidovre Ungecenter)
Nogle unge har eksperimenteret med at tage forskellige former for stoffer. Det kan dreje sig om misbrug af heroin, hash, sove- og nervemedicin og andre former for euforiserende stoffer.
Nogle unge har måske prøvet hash eller andre stoffer en enkelt eller nogle få gange, mens andre har oparbejdet et større forbrug. Når man tager stoffer er der, som ved indtagelsen af alkohol, stor risiko for, at man bliver afhængig og dermed får det dårligt, hvis man ikke har mulighed for at få fat i stoffer.
Hvis du eller en du kender ryger for meget hash eller bruger andre former for euforiserende stoffer - så er det vigtigt at søge hjælp! Måske kan du og din ven snakke med en voksen som du/I kender om det. Hvis det er for svært, kan du/I kontakte en professionel rådgivning, som vil kunne hjælpe dig/Jer med at finde ud af, hvad der vil være bedst at gøre.
Anonym rådgivning (Pulsen, Hvidovre Ungecenter)
Mange tusinde børn lever med forældre, der drikker for meget. Det kan være rigtig hårdt, men der er hjælp at hente.
Måske synes du, at det er flovt. Måske bliver du bange og utryg. Eller du prøver at hjælpe ved at være "den voksne" i familien. Uanset hvordan det føles for dig, når din mor eller far drikker for meget, så er du ikke alene om at have den følelse.
50.000 børn i Danmark har nemlig forældre, der er alkoholikere. Og cirka 200.000 børn har forældre, der drikker så meget, at det kan være et problem for børnene.
Hvis du gerne vil have hjælp, er det en god idé at tage fat i en voksen, som du stoler på. Det kan fx være en skolelærer, en nabo eller en i familien.
Den voksne kan hjælpe dig med at tale med dine forældre eller med at få en snak med en socialrådgiver fra kommunen. Måske skal din mor eller far have hjælp til at holde op med at drikke, så det er vigtigt, at andre end dig forstår, at der er et problem.
Rigtig mange børn lever et liv med forældre, der drikker for meget, kommer fulde hjem, glemmer aftaler og ikke er til at regne med.
Heldigvis er der også rigtig mange steder, hvor du kan få hjælp og rådgivning, hvis du er en af de mange, der har sådan nogle oplevelser.
Terapi og rådgivning for Unge som er Børn af Alkoholmisbrugere (TUBA)
Tilbud til børn med misbrugende forældre eller søskende (Dit Rum)