”Røgfrie nikotinprodukter” eller ”røgfri nikotin” benævner alle røgfrie produkter, der indeholder nikotin, men som ikke er godkendt som et lægemiddel. Under denne samlebetegnelse er bl.a. snus og tyggetobak, der indeholder tobak og nikotin samt nikotinposer, der indeholder nikotin.
Jo tidligere man begynder at ryge, jo større vil afhængigheden sandsynligvis blive. Unge mennesker, der begynder at ryge, har derfor ofte sværere ved at stoppe.
Den unge hjerne er meget følsom for optagelse af nikotin, og man bliver hurtigere afhængig af nikotinen. Afhængigheden kommer fysisk til udtryk ved, at man får abstinenser i form af fx uro og ubehag i kroppen, når der ikke længere er nikotin nok i kroppen. Snus indeholder store mængder nikotin.
Mens rygning blandt unge er faldende, stiger forbruget af snus, tyggetobak og nikotinposer markant. En undersøgelse fra 2019 foretaget af Statens Institut for Folkesundhed viste således, at 11,9% af gymnasiedrengene og 1,6% af pigerne brugte snus dagligt. Det tal lå i 2014 kun på 1,9% hos drengene og 0.2% hos pigerne.
Udover at irritere mundslimhinden og tandkødet, indeholder snus ligesom cigaretter også nikotin og kræftfremkaldende stoffer. Nikotinen gør, at det er nemt at blive afhængig og kan potentielt få flere unge til at starte med at ryge.
Der er mange grunde til at komme ud af tobak og nikotin afhængighed, både økonomisk og sundhedsmæssigt. Der er flere nationale tiltag for at forebygge at unge starter med at ryge eller tage andre nikotin produkter. Aldersgrænse for køb, skærm for synligheden af tobak og nikotin produkter og røg/nikotin fri skoletid på folkeskoler og ungdomsuddannelser.
Over halvdelen af rygere og nikotin afhængige ønsker at holde op. Succesraten ligger i at få hjælp til at stoppe. De fleste kommuner har tilbud om rygestop/nikotin stop – det kan foregå både individuel eller i gruppe.